|
 |
 |
Kategori IV - Orientalske katte |
| |  | | | Siameser med orientalerkilling | | | | De fire ”racer” – Balineser, Orientalsk korthår, Orientalsk langhår og Siameser - inden for denne kategori er det, der kaldes søskenderacer.
Det vil sige, at de fire race har fælles standard (beskrivelse af udseende) og indbyrdes kan parres med hinanden, uden at det derfor giver racekrydsninger.
Af og til betyder det, at der fødes kuld med forskellige "racer" i kuldet. Siameser og Orientalsk korthår i samme kuld er meget almindeligt, ligesom man kan få Balinesere og Siamesere i et kuld. I enkelte tilfælde kan man faktisk få alle fire racer i samme kuld, men det hører til sjældenhederne.
Derfor er der ikke seperate beskrivelser af de enkelte racer, men en fælles beskrivelse, der fortæller om de fælles træk der er for racerne, men også om forskellighederne.
Histore
Siameseren er den ældste af de 4 orientalske varianter. Man mener at den oprindeligt stammer fra Thailand (tidligere Siam), men nøjagtigt hvornår den kom til vesten er der desværre ingen der ved med sikkerhed.
Fra siameseren udvikledes senere de øvrige varianter: Orientalsk korthår, der har farve på hele kroppen og grønne øjne, Balineseren, der er en langhåret siameser og Orientalsk langhår, der er den langhhårede orientaler.
Udseende
De orientalske kattes er alle slanke og elegante katte med et langt kileformet hoved med lige profil. Benene skal være høje med små ovale poter. Halen er lang og tynd, en såkaldt piskehale.
Øjnene er orientalske, d.v.s. skråtstillede og mandelformede og for siamesere og balinesere er farven altid dyb blå. For Orientalsk korthår og langhår skal øjenfarven være lysende grøn.
Ørerne skal være store og åbne ved basen, de skal følge hovedets linier, så der, set forfra, dannes en ligesidet trekant.
Af de fire racer er de to korthårede og de andre to langhårede.
De korthårde racer er Orientalsk korthår og Siameser. Hos disse katte er pelsen altid kort, tætliggende og silkeblød.
De langhårde racer er Balineser og Orientalsk langhår. Hos disse katte er pelsen halvlang, silkeblød og tætliggende uden underuld.
 | | Siameser kuld | | | Farverne på de orientalske katte er et kapitel for sig – der er godkendt i mere end 500 forskellige farver/mønstre.
De mest markante er Siameserne og Balinesernes maskefarver.
Siameseren/Balineseren er lyse kat med punktfarver i ansigtet, på ørerne, på benene og på halen.
Der findes 29 godkendte farver for Siamesere og det samme antal for Balinesere.
Det kan være fuldmaskede, hvor farven dækker hele punktet eller tabbymaskede, hvor farven sidder i tabby-striber og endelig tortiemaskede, der har blandet creme eller røde pletter i punktfarven.
Endelig findes der en helt hvid variant uden punktfarver, der kaldes Foreign White.
Orientalsk korthår og langhår er godkendt i stort se alle mulige farvevariationer, med og uden sølv, med og uden hvidt i alle tabbymønstere. Der er her det store antal godkendte farver eksisterer.
 | | Orientalsk langhår
OLH n 24 | | | | | Temperament
De orientalske katte hører uden tvivl til de mest livlige og intelligente katteracer. De skal helst være med til alt, hvad man foretager sig.
Deres nysgerrighed kan nogle gange være lidt besværlig, da de let åbner skuffer, skabe eller døre. Men når de så ligger spindende på ens skød tilgiver man den alt.
Orentalske katte er ofte meget sociale og ligger ofte "i bunke" og sover. 5 - 10 katte i en stol (hvis man altså har så mange).
De orientalske katte er meget lærenemme, de lærer let at gå i snor eller apportere legetøjsmus, og med lidt fornuftig træning kan man sagtens lære sin siameser/orientaler, at komme, når man kalder på den.
Disse katte kræver, at man har tid til at tage sig af dem og er man udearbejdende, er det en god ide at købe to katte, så de kan holde hinanden med selskab, mens man er væk.
Siamesere har førhen haft ry for at være aggressive, men de katte man ser nu om dage har i langt de fleste tilfælde et endog særdeles kærligt sind, og de få undtagelser er ofte katte, der ikke har fået opmærksomhed og kærlighed nok.
De orientalske katte bevarer deres dejlige livlige temperament højt op i alderen.
Katte fra denne gruppe, der ikke skal bruges til avl, bør neutraliseres, da en hunkat i løbetid kan være endog meget støjende.
Orientalske katte bliver ofte tidligere kønsmodne end andre katteracer.
| |  | | | Balineser | | | | Specialklubber:
Standard m.m.
| |