JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Udstillinger > Udstillingsregler (kort)
 

Nr. Sundby 2018
Tilmelding JYRAK udstilling
Kommende JYRAK udstillinger
Tidligere udstillinger
Steward
Fremvisninger
Kokardestand
Udstillingskalender
Første gang
Hvad sker der på en udstilling
Gæst på en udstilling
Dyrlægekontrol
Farvebedømmelse / kontrolklasse
Betaling af udstilling
Restance - udstilling
Tilmelding udland
Udstillingsregler (kort)


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Udstillingsregler

Kattene er delt i fem kategorier: Langhår, semilanghår, korthår, orientalske katte og huskatte.

For racekattenes vedkommende er, de desuden delt op efter alder, køn, om de er kastrerede eller ej, og endelig er der klasser, der viser, om de voksne katte tidligere har været udstillet og har opnået certifikater.

I henhold til FIFés udstillingsregler er der følgende klasser:

Klasse 1 – Supreme Champion (den højeste klasse for voksne, fertile katte)
Klasse 2 – Supreme Premier (den højeste klasse for voksne, kastrerede katte)
Klasse 3 – Grand International Champion
Klasse 4 – Grand International Premier
Klasse 5 – International Champion
Klasse 6 – International Premier
Klasse 7 – Champion
Klasse 8 – Premier
Klasse 9 – Åben klasse for fertile over 10 måneder
Klasse 10 – Åben klasse for kastrater over 10 måneder
Klasse 11 – Ungdyr (7-10 måneder)
Klasse 12 – Killinger (4-7 måneder)

I klasserne 3-10 konkurrerer kattene om certifikater, og der skal opnås et bestemt antal i et eller flere lande, for at katten kan rykkes op i næste klasse. Når katten er rykket op i henholdsvis klasse 1 eller 2 (alt efter om den er fertil eller kastrat), kan den ikke længere konkurrere om certifikater, men vil automatisk blive tildelt en ærespræmie.

Klasserne 1, 3, 5, 7 og 9 er forbeholdt fertile katte og klasserne 2, 4, 6, 8 og 10 er forbeholdt kastrater. Når en kat bliver kastreret, begynder den forfra i udstillingssystemet og starter således i klasse 10, uanset at den som fertil havde nået at blive Grand International Champion eller ennda Supreme Champion. En kat kan således, hvis den er rigtig flot – nå at blive både Supreme Champion og Supreme Premier!
De fertile og kastraterne konkurreren både om Best I Varietet (BIV) og nominering (NOM) til Best In Show (BIS)- De konkurrerer, hver for sig om disse i stil med de almindelige klasser, hvor de kæmper om certificater. Hver dommer kan nominere en kat i, hver kategori hun/han bedømmer - FOr at uddele et BIV skal der mindst være 3 katte i klasserne 1 - 9/2 - 10.

Killinger og ungdyr konkurrerer ikke om certifikater, de konkurrerer om placeringen Excellent 1 (EX1), og senere ved bedømmelserne også om placeringen Bedst i Varietet (BIV) og Nominering (NOM).

Et eksempel:
Hvis en killing skal begynde en udstillingskarriere kan den udstilles første gang, når den er fire måneder gammel i klasse 12 – Killinger. Her opnår den ikke certifikater, men kan deltage i konkurrencen om at blive Bedst I Varietet og også om at blive valgt til bedste killing – Best In Show.

Når den er syv måneder gammel rykker den automatisk op i næste klasse – klasse 11 Ungdyr – her foregår det på samme måde som i killingeklassen, men den konkurrerer nu mod killinger der er mellem 7 og 10 måneder.
I denne periode kan katten opnå titlen Junior Winner, hvis den vinder BIS 5 gange. Dette er den eneste titel katten kan få som killing eller ungdyr.

Åben klasse
Når katten er 10 måneder gammel starter dens egentlige showkarriere. Nu kan katten opnå certifikater og titler. Den første klasse kattene kommer i her, er Åben klasse – Klasse 9. I denne klasse bliver katte tildelt certifikater, der hedder CAC. For at opnå et CAC skal katten være den bedste af kattene på en udstilling med samme køn i samme farve eller klasse og have opnået min. 93 point. I denne klasse skal katten opnå certificater (CAC), og det kræves, at disse skal tildeles af tre forskellige dommere.

Når de tre certifikater er opnået får katten titlen Champion og op i næste klasse – Klasse 7.

Champion
Her skal der igen opnås tre certifikater, men nu hedder de CACIB og tildeles kun, hvis katten kan opnå 95 opints. Kravet er yderligere skærpet, for de tre certifikater skal opnås ved tre forskellige dommere i mindst to forskellige lande.

Når katten har fået tre CACIB bliver den International Champion og rykker op i klasse 5.

International Champion
I denne klasse skal der opnås 6 certifikater CAGCIB og pointkravet er nu 96 point.

De seks certifikater skal opnås ved tre forskellige dommere i mindst tre forskellige lande.

Seks gange CACIB gør katten til Gran International Champion og næste klasse er klasse 3.

Grand International Champion
I denne klasse stiger kravene igen. For at opnå et certifikat – CACE – skal katten have mindst 97 point. I denne klasse kræves 9 forskellige certifikater tildelt af mindst tre forskellige dommere i mindst tre forskellige lande. Hvis dette opnås, har katten vundet certifikater på i alt 21 udstillinger og opnår derved den højeste titel, en kat kan opnå inden for FIFe – Supreme Champion.

Supreme Champion
Det er ikke alle katte, der har et udseende og en kvalitet, som gør at den opnår denne titel. På årsbasis er det kun 30 - 40 danske katte, der opnår denne titel pr. år.

Med denne titel kan katte stadig udstilles men nu i klasse 1 og vil fremover få tildelt Ærespræmie i stedet for et certifikat.

Hvis katten bliver neutraliseret kan den påbegynde sin udstillings karriere forfra på endnu en udstillingskarriere som kastrat.


Skrevet af Ole Amstrup (C)