JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Katteracer > Kategori 1 > Hellig Birma
 

Kategori 1
-- 
Perser/Exotic
Ragdoll
Hellig Birma
Tyrkisk Van
Kategori 2
Kategori 3
Kategori 4
Foreløbigt godkendte racer
Huskatte


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Racebeskrivelse: Hellig Birma

Den hellige birma - Kattenes Rolls Royce…. Den hellige Birma er en semilanghårskat med maskefarve. Den har medium størrelse og kropsbygning. Hovedet er rundt, uden dog på nogen måde at ligne en perser. Profilen er afrundet uden stop men med en let fordybning på næseryggen. Hagen kraftig. Ørerne er forholdsvis små med god afstand. Øjnene er dybt blå, formen oval til afrundet -men ikke kuglerunde.

 



Pelsens farve er helt speciel. Kropsfarven er lys - mælkehvid/beige evt. med et gyldent skær. Hale, ben, ører og ansigt er maskefarvede - d.v.s. kontrast til kropsfarven. Birmaen er godkendt i maskefarverne brun, chokolade, blå, lilla, rød og creme samt tabby(striber) og tortie(skildpadde) varianterne af disse seks grundfarver.

De hvide sokker på poterne er birmaens "varemærke" - det er den eneste race, hvor de hvide sokker er en del af standarden. Sokkerne skal være helt hvide uden farvede pletter. På forpoterne skal de gå lige rundt med selve poten - de må ikke løbe oven over vildtkloen ("tommelfingeren"). På bagpoterne skal de på bagsiden af benet slutte i en kile som et omvendt V. Langt fra alle birmaer har fuldstændigt korrekte aftegn på poterne — og på grund af de mange krav, som standarden stiller til detaljer, er birmaen vel nok den sværeste race at opdrætte, hvis man drømmer om udstillinger og pokaler.

Heldigvis har det ingen indflydelse på kattens værdi som kæledyr, og de er alle lige dejlige, om de har for lidt, for meget eller lige netop tilpas med hvidt på poterne.

Birmaen har som regel en yderst plejelet pels. Den har normalt kun en ringe mængde underuld, så den har sjældent problemer med filter i pelsen som f.eks. perseren. De fleste birmaer synes dog vældigt godt om at blive børstet og puslet om - og de hår, som man får børstet af, sidder jo ikke i sofaen, og de bliver heller ikke til besværlige hårboller i kattens mave.

Birmaen er simpelthen den mest pragtfulde 4-benede ven, man kan forestille sig. Den er normalt både kælen og tillidsfuld, og den er meget nysgerrig. Den er ofte meget legesyg, selv som voksen. Den er meget glad for sin familie, og den assisterer ofte gerne sit menneske med dagens gøremål. En birma som går helt alene dagen lang uden selskab er ofte en ulykkelig birma. Har man lange arbejdstider er det en god idé med en legekammerat. Det behøver ikke nødvendigvis at være en anden birma. Dens venlige sind gør, at den let slutter venskab med andre katteracer eller f.eks. hunde.

 



Selv om dens udseende er meget eksotisk er der skam en "rigtig kat" indeni. Hvis man lader sin birma få adgang til haven, kan den sagtens fange mus og klatre i høje træer lige som andre katte. Den har dog ikke noget stort ude-behov, og mange birmaer lever glade og tilfredse som lejlighedskatte hele livet.


Birmaens oprindelse er en smule tåget. Man ved, at de første birmaer dukker op i Nice i 1925, og de skulle være kommet fra østen hvor en amerikansk millionær ved navn Vanderbildt skulle have fået et par foræret af en utro tempeltjener. Imidlertid kan disse oplysninger ikke bevises, ligesom man heller ikke kan fastslå, at der virkelig HAR været birmaer i templerne i østen.

Den birma vi kender i dag stammer tilbage til ét eneste avlspar, Xenia og Orloff de Kabaa, som var de eneste registrerede birmaer, der var tilbage i Frankrig efter 2. Verdenskrig. Ved indblanding af bl.a. colorpoint persere kom avlen på fode igen, og i dag er birmaen at finde overalt i verden.

Birmaens dunkle oprindelse forstærkes af en romantisk legende om dens tilværelse i østen: Længe før Buddhas ankomst til jorden, byggedes der i Burma et tempel, som blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsung-Kiang-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne, som blev kaldt kithaer, tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, hvor de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område. Templets ældste og mest agtede præst, den viseste blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsung-Kiang-Tse, der havde vidunderlige safirøjne. man sagde, at den gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song-Hio. Sinh var navnet på den kat, der tjente ham som et orakel, og den blev betragtet på lige fod med sin herre. En aften, da thaierne kom fra Siam, døde den gamle mand. Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: Katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, som hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens øjne blev safirblå som gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i som et symbol for renhed. Kattens blik opflammede præsterne, som nu jog sine fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket...


 
Specialklubber


Standard m.m.

  • FIFe standard
  • FIFe scale of points
  • EMS kode systemet
  • Godkendte SBI farver/koder