JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Katteracer > Kategori 2 > Sibirsk Skovkat
 

Kategori 1
Kategori 2
-- 
American Curl
Maine Coon
Norsk Skovkat
Sibirsk Skovkat
Tyrkisk Angora
Kategori 3
Kategori 4
Foreløbigt godkendte racer
Huskatte


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Racebeskrivelse: Sibirsk Skovkat

 
Ikke mange kender til den Sibiriske kat (SIB) i Danmark.
En race, der har eksisteret blandt sibiriske nomader,
fiskere og jægere i århundreder.
Oprindelses landet er Ukraine, Rusland.
Dens oprindelige russiske navn er Sibirskaya Koshka.
Også kaldet Sibi.

Den Sibiriske kat er en skovkat som Maine Coon og den Norske skovkat.
Det er en sent udviklet race ligesom de andre skovkatte.
Hunkattens vægt ligger omkring de 5 kg., hankatten kan komme op at veje det dobbelte.
Det er en muskuløs og meget aktiv kat. Denne race er utroligt social, legesyg, højt intelligent og kælen, og man kan næsten sammenligne den med en hund. Den har en stærk personlighed og karakter, men er meget venlig overfor andre katte.
Den er meget selvsikker og stolt.

Den Sibiriske kat vil ligesom en hund have stor respekt for sin ejer/leder, og resten af familien vil den se som ligeværdige flokmedlemmer. Når katten vel ved, hvem der er lederen, vil den acceptere alt fra denne. Sibiriske katte knytter sig oftest mest til sin egentlige ejer/en anden Sibirisk kat. De ses som meget stabile, idet de ofte finder sig en mage, som de er trofaste mod livet ud!
Det siges, at den Sibiriske kat kan blive dybt såret og vise det ved at ignorere sin ejer.
Man mener, den Sibiriske kat utvivlsomt er blevet udviklet på samme måde som Maine Coonen og den Norske Skovkat. Det er de stærkeste og mest robuste katte med gen for langhår, der har overlevet det ekstremt hårde sibiriske klima.
I Rusland har den Sibiriske kat i århundreder været et nyttigt dyr, og da bønderne i 1600-tallet udvandrede til Sibirien, var det naturligt for dem at tage denne pragtfulde kat med sig. Den barske natur og det vilde liv omkring dem gjorde de stærkeste og overlevende dyr til fantastiske jægere, og den Sibiriske kat udviklede sig til en sund, stærk og naturlig race med en lang, tæt og vandafvisende pels.



Pelsplejebehovet er middel, hvilket betyder en jævnlig børstning og brusning. (OBS: i nogle perioder kan det være nødvendigt at børste hver dag!)
På trods den barske tilblivelse, har den Sibiriske kat en god og venlig, nærmest kærlig, karakter og elsker at kommunikere med mennesker. Den er uafhængig uden at være aggressiv, og på udstillinger bliver alt accepteret med en rar, filosofisk ro. Den knytter sig helst til en enkelt person.
Denne Sibiriske kat er lidt speciel i forhold til mange andre racekatte, idet den siges at være allergivenlig!!!
Der er ikke noget videnskabeligt bevist endnu, men der er lavet mange tests og undersøgelser gennem flere år, som peger i den retning. Den Sibiriske kat siges at mangle et protien i sit spyt, som mange andre katte har. Dette protein er allergifremkaldende og gør, at mange mennesker reagerer. Dette protein hedder FEL D-1. Dog skal man huske, at alle folk reagerer forskelligt, og at allergi er individuelt, så der er ingen garanti for, at man kan tåle den Sibiriske kat.
Mange katterier og opdrættere har gode erfaringer med, at folk, som ellers er katte-allergiker, kan tåle den Sibiriske kat.
I 1992 eksporteres de første katte fra Rusland, og siden har racen jævnt bredt sig til hele verden. I 1997 godkendtes den Sibiriske kat af Federation Internationale Feline (FIFe) og i 1998 fik racen certifikatrettigheder.










 
Der findes ingen specialklub for racen.


Standard m.m.

  • FIFe standard
  • FIFe scale of points
  • EMS kode systemet
  • Godkendte SIB farver/koder