JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Katteracer > Kategori 2 > Tyrkisk Angora
 

Kategori 1
Kategori 2
-- 
American Curl
Maine Coon
Norsk Skovkat
Sibirsk Skovkat
Tyrkisk Angora
Kategori 3
Kategori 4
Foreløbigt godkendte racer
Huskatte


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Racebeskrivelse: Tyrkisk Angora

 Kilde: Royal Canin - Fotograf: Lenfant
 Tyrkisk Angora
  
Den Tyrkisk Angora er i lighed med Tyrkisk Van en gammel race, man har kunnet føre dens historie tilbage til før middelalderen, og man mener, den er grundlaget for racer som Norsk Skovkat, Main Coon og Perseren. Den Tyrkiske Angora har også været ved at uddø, trængt væk af Perseren, men man har ligesom med Vanen et opdrætsprogram i gang. Men da man i starten i Tyrkiet ikke har skelnet mellem de to racer, viser det sig ofte, at det er hvide Vaner. Men der er et samarbejde i gang mellem en klub i Tyskland og de Zoologiske Haver i Tyrkiet.

Der har siden midt i 1960’erne været opdrættet Angora i USA og Europa.
Angoraen er en middelstor kat, hankatten lidt større end hunkatten, den er slank, elegant og graciøs i sine bevægelser, og med en silkeblød semilanghårs pels uden underuld. Når kattene bliver et par år, får især hannerne en stor manke om vinteren, de får konsekvent en større pels om vinteren, som de så smider i foråret, i modsætning til Vanerne, der kun får det store pelsskifte, hvis de kommer ud.

Kilde: Royal Canin - Fotograf: Lenfant 
Tyrkisk Angora 
  
Den er også meget elegant i forhold til Vanen, den forfejler sjældent et spring og springer gerne en smule højere, end den skal, den smyger sig også omkring ting, hvorimod Vanen virker lige som en damptromle.

Desværre tager amerikanerne de mindste og mest slanke fra til opdræt, så racen i USA bliver nogle små, slanke katte. I dag hører man ofte, at dyr med aner, der går tilbage til Tyrkiet, bliver nedvurderet, mens dyr med amerikanske forfædre roses til skyerne.

Den Tyrkiske Angora kom til Europa i 1800-tallet, men blev som sagt hurtig fortrængt af Perseren. Den blev anerkendt som race af FIFe i 1989, og kun i hvid, men har siden 1. Januar 1994, været anerkendt i alle naturlige farver. Den første Tyrkiske Angora kom til Danmark fra Rusland i 1990. Det var en ung, hvid han, men døv. Senere samme år kom en ung, sort hunkat fra Tysk-land, og disse to blev i 1991 forældre til det første kuld Tyrkiske Angora killinger i Danmark, og de var alle hørende. Efterhånden er der kommet flere forskellige linier til landet, dog mest de amerikanske.

Den Tyrkiske Angora ligner på mange måder Vanen, men har et mere roligt og blidt temperament. Den kan godt lide at ligge hos en, gemme sig under dynen eller et tæppe, eller hvis man skal lægge vasketøj sammen, kan der også trille en Angora ud, og den vil gerne være med i alting. Det er en utrolig kælen kat, der værdsætter kontakten med sine mennesker højt. Mange af dem er meget snakkesalige, og man kan føre samtaler med dem, men de bliver aldrig højrøstede. Men i modsætning til Vanen er det meget få Angoraer, som kan lide at blive våde, og skal de bades, skriger de så højt, at man lukker vinduerne, så naboerne ikke tror, man mishandler katten.


 Kilde: Royal Canin - Fotograf: Lenfant
 Tyrkisk Angora
  
Der knytter sig en del overtro til racen i Tyrkiet, bl.a. siger man, at Tyrkiets ”landsfader” Kemal Atatürk vil blive genfødt i skikkelse af en døv, hvid odd-eyed Angorahan. Der er også blevet fortalt, at Atatürk skulle have drømt, at en, der blev bidt i hælen af en hvid odd-eyed Angora, ville blive en stor hjælp for ham i hans politiske arbejde, så racen blev meget populær hos ambitiøse politikere (der har nok været en del, der har rendt barfodede), og populariteten har spredt sig til den bredere del af befolkningen. I dag er det meget svært at importere en Tyrkisk Angora kat direkte fra Tyrkiet.


Standard m.m.

  • FIFe standard
  • FIFe scale of points
  • EMS kode systemet
  • Godkendte TUA farver/koder