JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Katteracer > Kategori 3 > Korat
 

Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
-- 
Bengal
Burmilla
Brite
Burmeser
Chartreux
Europé
Kurilian Bobtail
Korat
Manx
Cymric
Ægyptisk Mau
Ocicat
Snowshoe
Sokoke
Kategori 4
Foreløbigt godkendte racer
Huskatte


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Racebeskrivelse: Korat

Koraten er en korthårskat fra Thailand. Den findes kun i blå - dette har sin forklaring i de thailandske traditioner, hvor kattene bliver opkaldt efter deres farve/mønster.

Foto: Jim Brown
Korat
EC Primprau's Blue Emerald
 
I Thailand hedder blå katte Sii-Sawaat (farve som sawat-frugtens blomster), derfor kan Koraten ikke have andre farver end blå. Den blå farve er speciel, da den ikke er gennemfarvet i én nuance. Pelsen har tre nuancer: Den er lyseblå i bunden, midt på hvert hårstrå bliver den mørkere blå, for at ende i en farveløs spids - det er denne farveløse spids, der giver katten det karakteristiske sølvskær omkring hele kroppen (dog er dette sølvskær intensiveret hvor pelsen er kortest).

En anden grund til, at Koraten kun kan være blå, findes i dette digt, som blev skrevet for mange hundrede år siden i Thailand: Katten Ma-Led har en jævn farve
Pelsen er som pampasgræssets blomst - glat og tæt
Bunden af hvert hårstrå er farvet som en sky og øjnene er som duggen dryppet på et lotusblad!
Katten Ma-Led har kropsfarve som Dok-Lao
Pelsen er glat med rødder som skyer og spidser som sølv
Foto: Camilla Baird 
Korat 
  
Øjnene skinner som dugdråber på et lotusblad!

Pelsstrukturen er speciel, idet den er stort set uden underuld - Koraten har en såkaldt enkel pels. Dette tilskrives, at Koraten stammer fra Thailand, hvor klimaet gør, at katten ikke har haft brug for underuld. Koraten fælder derfor ikke meget, da det ofte er underulden, katte smider i fældetiden. Koraten fælder også, men mest når den bliver børstet/redt - en aktivitet den nyder.

Udseendet er venligt og nysgerrigt. Ansigtet er hjerteformet, øjnene er store og kuglerunde, ørerne er brede og fremadrettede. Kroppen er muskuløs og "semi-cobby", dvs hverken cobby som British Shorthair eller slank som Siameser/Orientaler. Brystkassen er forholdsvis bred, poterne er ovale.
Øjenfarven har også en særlig grøn farve, som adskiller sig både fra Orientalerens og Russian Blues grønne øjne. Koratens øjne er gyldentgrønne - de siges at have farve som peridot-stenen (den hedder også olivin). Alle Koratkillinger bliver født med blå øjne (som alle killinger), efterhånden får øjnene en grumset grå-grøn-rav farve (Limpopo-flodsfarvet), som gerne udvikler sig til klar rav, for efterhånden at blive intenst gyldentgrøn. Øjenfarven er sjældent helt færdigudviklet, før Koraten er 2-3 år gammel.

Temperamentet er udadvendt, nysgerrigt, venligt - og viljestærkt! Man er aldrig i tvivl, når en Korat vil opnå noget! Koraten har en "mild jernvilje", hvilket vil sige, de skal opdrages med kærlighed, respekt, og bestemthed. De lærer hurtigt og nemt, men de vil ofte forsøge at prøve grænser (især hvis disse ikke er faste...).

Mange kalder Koraten "frygtløs" - dette er en mild overdrivelse - men det er karakteristisk, at den ikke er særligt bange for nye udfordringer (der er selvfølgeligt individuelle forskelle). Koraten er meget tillidsfuld og hengiven. Den følger én i alt, hvad man foretager sig - dette kan betyde, at man skal passe på, når man for eksempel går ind og ud af yderdørene... Koraten kan som de fleste katte godt begå sig udenfor, men da den er meget glad for mennesker, og nysgerrig for hvad der sker omkring hjørnet, er det ikke tilrådeligt at lade den komme ud andet end i beskyttede omgivelser (en løbegård/indhegnet have eller i sele og snor er gode alternativer).

Min erfaring er, at Koraten er meget god med børn, især helt små børn. De er meget tålmodige.
Det er også blevet sagt om Koraten: "Man kan ikke leve med dem, men man kan heller ikke leve uden dem".
 Foto: Jim Brown
 Korat
EC Primprau's Blue Emerald
  




Standard m.m.

  • FIFe standard
  • FIFe scale of points
  • EMS kode systemet
  • Godkendte KOR farver/koder