JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Katteracer > Kategori 4 > Sphynx
 

Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Kategori 4
-- 
Abyssinier/Somali
Balineser, Orientalsk kort- og langhår, Siameser
Cornish Rex
Devon Rex
German Rex
Japanese Bobtail
Peterbald
Russian Blue
Sphynx
Foreløbigt godkendte racer
Huskatte


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Racebeskrivelse; Sphynx

SPHYNX er en mellemstor, robust og muskuløs kat med en bred brystkasse. Kroppen er rund omkring maven, som om den just havde indtaget et stort måltid; katten må dog ikke synes fed. Hovedet er kileformet med blide kurver og nøje afgrænset knurhårspuder. Udstående kindben og en næse med et udtalt stop. Øjnene ovale, skrånende mod ørets ydre kant. Ørerne store, ikke for højt- eller lavtsat. Halen er ekstra lang, og trædepuderne på de lange slanke tæer er meget kraftige.

Sphynxen er - i modsætning til almindelig opfattelse - ikke en totalt hårløs kat. Dens krop kan være dækket af meget korte dun. Ører, snude, hale og fødder kan være dækket af blød, tætpakkede, meget korte hår; nogle kun lidt, andre slet ikke. En Sphynx' skind har et rynket udseende, især killingerne, som ofte ser ud, som var de iført pyjamas, der er et par numre for stor. Skindtemperaturen føles meget varm, nærmest som at røre ved en varm fersken eller vaskeskind.

Sphynxen kræver ikke specialfoder eller vanskelig pleje. Den behøver heller ikke at iføres tøj. Den kræver dog hyppigt at blive badet, da den - lige som børn - bliver snavset af at "lege i sandkassen". Skindet skal også holdes fri for den naturlige olieafsondring, som absorbedres af pelsen hos en normalpelset kat. De store ører, der mangler hår som filtre for støv og skidt, skal også ofte renses for at undgå opståen af ørevoks. Sphynxen har en glubende appetit og spiser mere end de fleste andre katte, antagelig på grund af et noget højere stofskifte, der er bydende nødvendig for at holde den noget højere kropstemperatur. Sphynxen er ikke ubetinget en 100% indendørskat. Har man mulighed for at tilbyde den, at den kan komme ud i en løbegård, vil den i stor udstrækning benytte "tilbudet". Men den skal selvfølgelig have mulighed for at søge både læ og skygge. Hvis katten har en lys farve, kan man smøre solcreme på udsatte steder, som f.ex. ørerne, idet de kan få solskoldninger. I iskoldt vejr skal man også være opmærksom, idet de hurtigt kan blive forkølede. Indendørstemperaturer, som er behagelige for mennesker, er passende for en Sphynx. Fryser den, vil den finde en varm plet under tæpper, på fjernsynet, o.l.

Personlighed og Sphynx går hånd i hånd. De er livlige, nysgerrige, og fulde af gale streger. De er kærlige og kontaktsøgende; elsker at ligge i arm som en baby og går fint sammen med andre katte og hunde.


GENERELT GÆLDENDE FOR ALLERGIKERE

Også Sphynx påståes ikke at fælde og at være hypoallergen. Her gælder det samme, som skrevet under "Cornish Rex".
Køb ikke en Cornish Rex, en Devon Rex eller en Sphynx uden at have været i kontakt med dyret i mindst et døgn. Enkelte opdrættere "låner" gerne en kat ud for week-enden. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, da sørg for at få en skriftlig aftale om, at katten kan tilbageleveres inden for 8 dage mod fuld tilbagebetaling af købesummen.



Specialklub



Standard m.m.

  • FIFe standard
  • FIFe scale of points
  • EMS kode systemet
  • Godkendte SPH farver/koder