Hvad skal man tænke på, når man skriver aftaler

(denne artikel er skrevet af Ole Amstrup og bragt i KatteMagasinet i 2003 – copyright Ole Amstrup. Opdateret 2016, så ikke længere gældende passager er slettet)

Hvad er det, man skal tænke på, når man køber og sælger katte med kontrakt/salgsaftale?

Der har på det seneste været megen debat vedrørende køb og salg af racekatte og specielt, hvordan man, i forhold til kontrakter og købelov, forholder sig.
Jeg har forsøgt at gøre mig nogle overvejelser, som udelukkende er mine egne betragtninger, men jeg har da trukket på de erfaringer og den viden, jeg har opnået om området gennem min post i katteverdenen.
Dette er altså ikke en officiel Felis Danica artikel, men mine personlige betragtninger, som, jeg håber, kan danne grundlag for, at opdrætter og kattekøber kan undgå at komme i konflikt omkring deres handler.

FIFe, og dermed også Felis Danica og deres hovedklubber, kræver, at hvis der laves særlige aftaler, når der laves handler, skal disse være skriftlige.
Det kan i princippet være en serviet hvor a sælger til b for x kr. Felis Danicas standardkontrakt kan her være et godt udgangspunkt. Den er nem at få fat i og indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at overholde kravet om skriftlighed.

Felis Danica har afskaffet al registrering af ejere af katte, og ejerskabet af en kat bevises på samme måde, som man beviser, at man ejer en sofa, nemlig gennem en kvittering for handlen.
Der er intet til hinder for, at man sælger en killing og blot giver en kvittering for salget. Så er ejerskabet overgået til køber, og køber har købt en racekat med alt, hvad man må forvente en racekat kan/indeholder.

Her er det imidlertid, der sker forkludringer i nogle tilfælde. Køber tror, man har købt en bestemt kat, man kan benytte til bestemte formål, f.eks. avl. Sælger tror bestemt, at der er solgt en kælekat, og så har vi balladen. Jeg har derfor prøvet at opstille, hvad man som køber af en racekat kan forvente.

Køb af en kat uden særlige aftaler.

Hvis man ikke laver aftaler/forbehold, er katten solgt som en racekat med en forventning om, at alle de kvaliteter, en racekat skal have, er til stede.
Hvis disse kvaliteter ikke er til stede, kan der være tale om en mangel ved katten. For at der skal være tale om en mangel efter købeloven, skal manglen være til stede på leveringstidspunktet.

Det forventes så, at en racekat ”kan bruges til”:

  • 1. at avle på
      altså ikke f.eks. er kryptorchid, ikke har navlebrok, ikke er døv (hvide katte), er fertil, ikke har et avlsforbud

  • 2. at den kan udstilles
      men der kan ikke garanteres for resultater, men katten skal kunne deltage i en udstilling

  • 3. at der ikke er fysiske defekter
      der er ikke haleknæk, skæve tænder, hvide pletter, manglende tårekanal, kryptorchisme osv.

  • 4. at der ikke er arvelige sygdomme

  • 5. at katten er sund og rask.
      det skal alle katte være, når de sælges

  • 6. at katten har en stamtavle
      i Felis Danica regi er den en LO eller RX stamtavle med stambogsførerens og stambogssekretærens underskrifter på



I vores verden er det heldigvis langt de fleste racekatte, der kan sælges på denne måde uden særlige specifikationer og i princippet uden anden aftale end prisen, afhentningstidspunkt m.m.
Disse handler kan godt laves uden særlige aftaler, men er der nogle forbehold, man som sælger gerne vil gøre opmærksom på, SKAL disse være skriftlige.


Kælekat

Hvis man imidlertid ved, at katten er købt til at være kælekat, kan man lige så godt notere dette i salgsaftalen. Det behøver ikke betyde, at katten ikke kan bruges til avl og udstilling. Det kan den sagtens, men man har, da man handlede, ikke lovet noget vedrørende disse områder. Det vil kun være et ekstra plus for køber.

Hvis man ikke ønsker, køber skal avle på katten, kan man gøre opmærksom på dette i sin aftale og / eller sætte avlsforbud på katten.

Det vil altså sige, at hvis man sælger en kat som kælekat, vil punkt 1 og 2 normalt ikke være så vigtige, at en fejl eller mangel vil betyde, at købet kan hæves. Derimod skal alle de andre områder (3 – 6) være i orden.

Udstillingskat

Hvis man sælger en kat som udstillingskat, fokuserer man meget på pind nummer 2 ”at den kan udstilles”. Men her kunne det være fornuftigt at definere, hvad det betyder, at katten kan udstilles. Er det som kastrat eller fertil, den skal udstilles?
Er det nok, at den kan deltage i en udstilling?
Eller skal den kunne blive IC/IP – eller skal den bare kunne få EX?

Selvfølgelig er de andre punkter også vigtige, alt efter, hvordan definitionen på en udstillingskat lyder. Mono- eller kryptorchisme på katten er kun en alvorlig mange på katten, hvis den skal udstilles som fertil.

Avlskat

Hvis den skal sælges som avlskat, er punkt 1 MEGET vigtigt, og mangler i denne kategori er alvorlige mangler, og købet kan hæves.

At være en avlskat indebærer ikke nødvendigvis, at det også er en udstillingskat, men forhold af avlsmæssig betydning skal være i orden – en monorchid eller kryptorchid hankat vil være behæftet med en alvorlig mangel.

Generelt

Hvis en opdrætter har kendskab til, at en racekat, man er ved at sælge, ikke opfylder alle de forskellige kriterier, skal man oplyse dette over for køber og få det skrevet ned i en salgsaftale. Når en fejl/mangel er oplyst overfor sælger, er den ikke skjult og er ikke længere en mangel i købelovens terminologi, og køber har kunnet forholde sig til det og vælge, om han/hun vil købe en racekat med en sådan ”skavank”.
Det kan f.eks. være haleknæk, kryptorchisme, hvide pletter, skæve tænder osv.

Hvis katten er solgt uden aftaler og oplysninger om eventuelle fejl, og et af disse forhold ikke er i orden, er der tale om en mangel.
Bliver en sådan sag indbragt for Forbrugerklagenævnet, vil man gå ind og vurdere, i hvor høj grad det er en mangel, og om denne evt. mangel er væsentlig, og derefter hvad konsekvensen så skal være.

Hvis man finder, at det er en mangel, er der tilsyneladende en tendens i Forbrugerklagenævnets afgørelser, der siger, at er der en mangel ved en vare/kat, reduceres prisen med ca. 1/3. Man vurderer ikke størrelsen af prisen! Men man har som udgangspunkt, at det, man har betalt for, svarer til det, en kat skal kunne, eller det, der er oplyst i salgsaftalen. Det svarer til, at hvis man betaler 100 kr. for et kilo græsfrø, men kun får det halve, så skal man også kun betale det halve.

Priser

Opdrætterne kan selv fastsætte priserne på deres katte. Det blander ingen sig i, men den pris passer til, hvad man kan forvente / eller til, hvad man har fået oplyst i salgsaftalen.
Er der tale om en væsentlig mangel, er Forbrugerklagenævnets linie, at man reducerer prisen med 50 %, medmindre prisen er så fantastisk lav, at køberen burde få en mistanke om eller vide, at katten har en mangel.

Hvis en kat er solgt som avlskat og viser sig at være kryptorchid, er det en alvorlig mangel, hvorimod det ikke ville være det, hvis katten blot er solgt som kælekat. Det første kan give anledning til ombytning/erstatning, men det andet kan give anledning til en mindre erstatning/nedslag i købesummen.

Man kan også f.eks. tage et forbehold i aftale- eller salgskontrakten – hvis katte ikke får udviklet normalt ansatte testikler gives afslag i prisen med ? kr. Så er ”erstatningen” på forhånd aftalt og kan ikke ændres, hvis den da ikke er så urimeligt lav, at det nærmer sig bondefangeri.

Købelov

De første 6 måneder efter handlen er det sælger, der skal kunne bevise, at den ”vare”, man har solgt, ikke led af nogle af de evt. mangler, hvis der er tale om et forbrugerkøb. Men den almindelige købelov bevæger sig i samme retning. Formodningen er, at katten havde sygdommen med sig i bagagen.
Ved fejl eller mangler, som køber bliver opmærksom på efter 6 måneder, er det køber, der skal bevise, at ”varen” havde fejlen på købstidspunktet.

For at kunne dokumentere, at katten på salgstidspunktet er sund og rask, kan der følge en sundhedsattest med fra ens egen dyrlæge. Den vil kunne dokumentere, at katten ikke lider af nogen sygdom, som sælger kunne være vidende om. Man kan så at sige sikre sig mod at blive beskyldt for at sælge en syg kat, men det er ingen garanti.
Alle katte kan blive syge med øjenbetændelse, FIP osv. forholdsvis kort tid efter handlen, uden at det nødvendigvis stammer fra sælger, men jf. købeloven, er det sælger, der skal bevise, at den ikke havde sygdomme med sig. Dvs. at hvis man i sit katteri har en bestemt type sygdom, som også viser sig hos killingen efter et par måneder, skal man have gode argumenter på plads.

Hvis katten er solgt som avlskat, men viser sig at mangle den ene testikel, dur ”varen” ikke til det, den er købt til, og der er ingen tvivl om, at der skal ske noget – det bedste vil være, hvis det, der skal ske, er aftalt i salgsaftalen.
Man kan stort set aftale hvad som helst i salgsaftalerne – der er aftalefrihed i Danmark inden for lovens grænser. Aftaler må selvfølgelig ikke stride mod ufravigelige regler i lovgivningen.

Der kan evt. indføres en bod i aftalen – altså, hvis køber ikke overholder aftalen, skal der betales et eller andet beløb i erstatning.

Men den gamle passus om, at katten er købt som beset, dur ikke mere.

I det hele taget må vi nok vænne os til, at købeloven, også i lyset af et nyt EU-direktiv om køb, er blevet mere ”forbrugervenlig” og stiller dermed større krav til os som sælgere.
Heldigvis er det sådan, at i langt de fleste tilfælde bliver problemer i forbindelse med kattehandler løst af køber og sælger i mindelighed, og det er selvfølgelig også langt at foretrække.


Hvis tingene går i hårdknude

Hvis aftaler ikke bliver holdt eller der er forhold i kontrakten, der er uklare, er der to muligheder:


  • Forbrugerklagenævnet.
      Nævnet afgør stridigheder i forbindelse med kattehandler, hvis sælger betragtes som erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende ifølge Forbrugerklagenævnets praksis er katteopdrættere, der har 2 – 4 kuld årligt og i øvrigt reklamerer med sine killinger.
      At indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet koster 500 kr. og sagsbehandlingen tager min. et år.
      Afgørelsen er ikke bindende for parterne.

  • Civilt søgsmål.
      Der kan anlægges en retssag – Tidshorisonten er typisk 1 – 1½ år og udgifterne kan beløbe sig til ca. kr. 10.000,- Vær opmærksom på, at der er retshjælpsforsikring på alle indboforsikringer, der kan hjælpe med omkostningerne. Den gælder ikke, hvis man betragtes som erhvervsdrivende (det gør sælger typisk) men derimod for køber, der oftest er forbruger.