JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  Opdræt > Killinger første gang
 

Avls- & registreringsregler
Farvegenetik
Avlshanner
Mentorordning
Stamnavn
Godkendt katteri
Killinger første gang
Købsaftale
Parringsaftale
EMS systemet
24 mdr.'s reglen


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY!Topkatte 2016

NY! Ventetid på stamtavler

Generalforsamling 2017

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

 



Killinger første gang

Det er en rigtig god idé at deltage i ét af JYRAKs opdrætterkurser eller Felis Danicas Diplomopdrætteruddannelse, inden du beslutter dig for at ville have dit første kuld killinger. Dette kan hjælpe dig til at styre godt igennem hele processen, fra parring til killingerne flytter hjemmefra. Du skal endvidere have besluttet dig for, om du kun vil have dette ene kuld, idet dette fritager dig for at søge stamnavn. Hvis du derimod gerne vil være opdrætter, skal du søge stamnavn.

Parringen
Har du udvalgt en egnet han, skal du sikre dig, at den er sygdomsfri. Du kan forlange, at hankattens ejer kan fremvise en sundhedsattest, der sikrer, at katten ikke lider af FIV, leukæmi og navlebrok. De samme sundhedskrav kan hankatteejeren stille til dig. Derudover er det vigtigt, at du inden parringen sørger for, at hunkattens kløer bliver klippet, da hun efter parringsakten ofte slår ud efter hankatten, som i værste tilfælde kan få skader, så han ikke mere kan deltage i udstillinger.

Før parringen aftaler han- og hunkattens ejere vilkårene, og de udfylder og underskriver Parringsaftalen. Når parringen har fundet sted, udfyldes Parringsanmeldelse/Stamtavlerekvisition, som underskrives af begge parter.

Drægtighedsperioden
Hos nogle hunner kan der forekomme opkast og manglende spiselyst i 2. uge, men de første graviditetstegn ses først i 3. uge efter parringen, hvor der dannes en rosa ring på huden omkring hunkattens brystvorter, som herefter i løbet af 3. og 4. uge bliver rødlige og hæver lidt.
På dette tidspunkt vil du opleve, at hunkatten sover, spiser og drikker mere, end hun plejer. Det kan derfor anbefales at give hende ekstra proteinrig kost beregnet til drægtige katte eller killingefoder.
I 5.-6. uge begynder hun at lægge sig ud. Hvor meget afhænger af race, arvelige faktorer og kuldets størrelse.
I 7.-8. uge er du ikke i tvivl om graviditeten, og mange hunkatte har for vane at indtage de mest besynderlige stillinger og viser stolt deres mave frem.

Tiden er nu inde til, at du skal gøre en fødekasse klar og arrangere et dejligt og roligt fødested, hvor der er plads til jer begge. En rigtig god idé er at sætte sig med den gravide på det udvalgte sted og hygge sig nogle minutter hver dag, så hun bliver tryg og glad ved stedet. På den måde kan du forhindre, at hun selv finder et passende sted, som garanteret ikke matcher med dine forventninger om et egnet sted til en fødsel.

Det kan anbefales at investere i en god kattebog, hvor du kan få mange gode råd om drægtighed, fødsel og killingernes pleje. Du kan evt. låne én på biblioteket. Ligeledes er det en god idé at lave en aftale med hun- og/eller hankattens opdrætter om ”hotline-hjælp” under hele forløbet fra drægtighed, til killingerne flytter hjemmefra. De er som regel meget villige til at øse ud af deres erfaring samt give råd og vejledning.

Fødslen
Fødslen indtræffer normalt 62-67 dage efter parringen. Nogle retningslinier på, hvornår fødslen kan forventes, kan være, at killingerne ”falder på plads” – rygsøjlen på hunkatten bliver meget tydelig, og der bliver ligesom en fordybning foran hofterne. Hun forventer nu, at du sidder hos hende, og man ser ofte, at hun henter én igen, hvis man går fra hende. Hendes temperatur falder. Mange hunner holder op med at spise/drikke, når veerne er i gang. Skedeåbningen bliver slimet.

Nu sørger du for at have en digitalvægt, kuglepen/skriveblok inden for rækkevidde, så du kan notere fødselstidspunkt og vægt på killingerne. Derudover skal du have masser af rene klude – evt. éngangsvaskeklude, en plastikpose til affald og evt. en ren saks og bomuldstråd. Hav også en telefon i nærheden med nummeret til dyrlægen og dine ”hotline-hjælpere” skrevet ned. Husk at vaske hænder og skrubbe negle inden fødslen. Og vil du forevige seancen, så sørg også for at kameraet er tømt og ladet op!

Når presseveerne sætter ind, ses sammentrækningerne tydeligt. Hunkatten ser koncentreret ud, ofte med let åben mund, tungen ude og stødende åndedræt.
Når presseveerne rykker helt ned i bagbenene, er killingen på vej ud, og hunkatten vil slikke sig gentagne gange, både for at holde fødselsåbningen ren, men også for at blødgøre området.
Først ses en boble af fosterhinde og væske. Den kan godt vise sig og forsvinde flere gange - der er ingen grund til panik. Så går vandet, og inden længe skimtes den første killing i fødselsåbningen, det kan være hovedet, et bagben eller endda halen, det er der intet usædvanligt i.

Endelig bliver killingen presset helt ud, og moderen går straks i gang med at slikke den. Her skal du blot forholde dig afventende, selv om det kan føles svært.
De fleste gange har moderen bidt navlestrengen over og slikket killingen ren, inden efterbyrden kommer, som de fleste mødre fortærer, mens andre lader den ligge. I dette tilfælde skal du fjerne den.

Killingen vil selv finde frem til et bryst og begynde at sutte. Når den næste killing er på vej, er moderen så koncentreret, at du kan benytte lejligheden til at veje og evt. kønsbestemme den første killing. Det kan være meget svært for nybegyndere at kønsbestemme, men en rettesnor er, at hos hunner er kønsdelene små, og der er kort afstand mellem hullerne. På hanner er afstanden længere, og kønsdelene er større. Man siger, at hvis man lægger killingen på ryggen i sin hånd og løfter halen, så vil kønsdelene på en han ligne et spørgsmålstegn, medens de på en hun vil ligne et udråbstegn.

I pauserne mellem fødslerne kan du med fordel tilbyde hunkatten en opstrammer på ”sengekanten”, som består af ½ dl fløde, 1 æggeblomme og lidt druesukker. Den bliver garanteret modtaget med taknemmelighed.

Ovenstående beskriver en helt normal fødsel, hvor moderen klarer det hele uden indblanding fra din side. Sådan foregår de fleste fødsler heldigvis, men ind imellem går det ikke helt efter bogen.

Hvis moderen ikke begynder at slikke killingen lige efter fødslen, men nærmest ser passivt til, må du hjælpe hende og sørge for at fosterhinden bliver brudt, så killingen kan trække vejret. Tag en ren klud (en éngangsvaskeklud er ideel) og tør killingens ansigt. Er moderen stadig passiv, og efterbyrden også er født, nulrer du forsigtigt navlestrengen og nipper den over med neglene ca. 1½ cm fra navlen, (eller binder en bomuldstråd stramt om og klipper på udvendig side). Derefter tager du endnu en ren klud og agerer kattetunge ved at tørre og massere killingen. Så vejer og kønsbestemmer du den og lægger den ned til moderen. En god idé er at gnide lidt smør ned langs ryggen på killingen, som moderen så vil slikke af. Sandsynligvis er moderen nu kommet sig over ubehagelighederne ved selve forløsningen, og den diende killing vil aktivere nye veer, og snart vil næste killing være på vej.

Hvis du mener, noget ikke er, som det skal være under fødslen, så udnyt din ”hotline-hjælp” til de erfarne opdrættere, eller ring til dyrlægen.

Når moderen lægger sig afslappet i halvmåne-stilling med diende killinger, er fødslen højst sandsynlig overstået. Hun fortjener nu lidt ro, men naturligvis også opmærksom overvågning i de næste timer.

Killingerne
Nu kommer der en skøn tid, hvor du kan glæde dig over moderkattens omsorg for sine killinger, og de vil inden for den næste uges tid næsten fordoble deres fødselsvægt. Det er en god idé at kontrolveje dem hver dag de første uger, for tager de jævnt på, og er der ro i kassen, er det dit bedste bevis på, at alt er i orden. Det kan dog i nogle tilfælde blive nødvendigt at hjælpe moderen med at give killingerne mælkeerstatning. Brug igen din ”hotline-hjælp” eller træk på dyrlægen for at få råd og vejledning.

Killinger bliver født både døve og blinde, og de kan ikke selv komme af med afføring. Derfor oplever du, at moderen ofte slikker dem bagi. Denne ”massage” gør, at de kommer af med afføringen, som moderen i øvrigt fortærer.

Når killingerne er cirka en uge gamle får de øjne. Der kan godt være forskel i kuldet på, hvornår øjnene åbner sig, og det er ikke usædvanligt, at kun det ene øje åbner sig, og der så går en dag eller to, før det andet øje åbnes.

Når de er omkring fire uger gamle, kan man så småt begynde at tilbyde dem fast føde.
Der findes i dag så mange udmærkede modermælkserstatninger på markedet, samt specielle killingeprodukter, som er hensigtsmæssigt sammensat ud fra det vitamin- og mineralbehov killinger har. Køb det hos dyrlægen eller hos dyrehandleren – de kommer gerne med gode råd.

Når killingerne er begyndt selv at spise, er tiden inde til at sætte en lille kattebakke ind til dem. Fyld grus i, der ikke klumper, da killinger har for ”vane” at smage på gruset. Og klumpende grus er ikke godt i en lille killingemave. Nu er det også tid til at give dem den obligatoriske ormekur.

Er du i tvivl om killingernes farve og ikke har kvalificeret hjælp i nærheden, har du mulighed for at trække på en af JYRAKs konsulenter.

Nu skal der også tages stilling til kuldets navne. Om du vil starte på alfabetet, så alle navnene skal starte med ”a”, eller vælge temanavne, eller give hver killing et individuelt navn, er helt op til dig selv, dit temperament og fantasi. Men hvad du end måtte vælge, skal der udfyldes en stamtavlerekvisition, som sendes ind til klubbens stamtavlesekretær.