JYRAK  |  Udstillinger  |  Killinger til salg  |  Opdræt  |  Medlemsservice  |  Katteracer  |  Betaling til JYRAK  |  Formularer  
  Hjem 
  Du er her:  JYRAK
 

Bestyrelse
Stambogssekretærer
Stamnavn
Konsulenter
Studiekredse
Medlemsskab af JYRAK
JYRAKs Love og regler
Medlemsfordele
JYRAK topkatte
Kontakt JYRAK
Spørg bestyrelsen


 
  Medlemsnummer   
  Adgangskode   
     


 
 
NY! Ventetid på stamtavler

Køb af kattegrus med medlemsrabat

Top katte 2017 tilmelding

Info om nye regler vedr. stambogsføring

Kattemagasinet

Generalforsamling 2018

 



JYRAK

Jydsk Racekatteklub, der blev stiftet i 1934, er den største af de fire hovedklubber der er medlem af Felis Danica.
JYRAK har i dag ca 800 medlemmer, der repræsenterer alle racer inden for kattesporten.

At være den største klub både i Danmark forpligter naturligvis, og derfor følger JYRAK nøje udviklingen inden for sporten, og forsøger at servicere sine medlemmer på bedst tænkelige måde.

JYRAKs bestyrelse
Bestyrelsen er valgt af generalforsamlingen i JYRAK, og vil derfor repræsentere mange forskellige kompetencer, som vi ser som en styrke i udviklingen af JYRAK.

Kontakt os endelig pr. mail, eller i vores annoncerede telefontid. Bestyrelsen er ikke ansat af JYRAK, men gør et selvvalgt frivilligt arbejde, og som alle andre har vi brug for ferie, fridage, famileforpligtelser og kan sågar være syge, eller blot have behov for at vande vores åndelige katte… så hvis vi ikke er tilgængelige med et svar inden for de første par dage, så kontakt en anden i bestyrelsen eller se, om der står noget på Nyhedssiden om netop den person du gerne vil i kontakt med.

Konsulenthjælp
JYRAK har en række konsulenter fordelt over hele landet. Konsulenterne er erfarne opdrættere, som stiller deres ekspertise og erfaring til rådighed for andre opdrættere eller mennesker med katte.
JYRAKs konsulenter er parate med bistand i ethvert spørgsmål omkring kattehold, både race- og huskatte.

Konsulenterne har mangeårig erfaring indenfor kattesporten og - medlem eller ej - man skal blot tage telefonen og ringe til en af JYRAKs konsulenter og få svar på:
  • Køns- og farvebestemmelse
  • Råd og vejledning ved valg af race og anskaffelse
  • Rådgivning om adfærdsproblemer
  • Regler om kattehold
  • Hjælp og råd ved omplacering af katte
  • Parring, fødsler og killinger
  • Fodring og pelspleje
  • Hankattehold
  • Udstillinger og stambogsføring
  • Ammeformidling

Sygdomme
JYRAK har desuden en sygdomskonsulent, som kan være med til at rådgive og vejlede i forbindelse med sygdomme hos kattene.

Killingeliste
Som medlem af JYRAK har man mulighed for at få sine killinger annonceret på JYRAKs killingeliste. Den bliver løbende opdateret med killinger, som aktuelt er til salg, og hvis man søger en killing, er det et godt sted at starte. Killingelisten kan findes på JYRAKs hjemmeside eller kan rekvireres hos klubben.

Godkendt katteri:
JYRAK har som tilbud til sine medlemmer, at de kan få betegnelsen ”Godkendt katteri”.

En katterigodkendelse er et tilbud og sker efter opdrætterens ønske.

Et ”Godkendt katteri” betyder, at en af JYRAKs konsulenter sammen med en tilforordnet til opgaven eller en dyrlæge har besøgt opdrætteren og konstateret:
  • At kattene lever under familiære forhold
  • At de lokaler, kattene færdes i, er af rimelig størrelse i forhold til antallet af katte.
  • At der er lys og luft, der sikrer, at dyrene har mulighed for at udfolde og udvikle sig hensigtsmæssigt.

Godkendelsen er tegn på, at de fysiske forhold hos opdrætteren er i orden, og at opdrætteren er sig sit ansvar bevidst og tilstræber at give sine killinger de bedst mulige opvækstbetingelser.

JYRAKs studiekredse
Rundt i hele landet har JYRAK oprettet studiekredse.
Uanset om man er medlem eller ej, kan man aktivt deltage i klubbens lokale studiekredse.

Her samles katteelskere i nærmiljøet ca. en gang om måneden, for under hyggelige former at deltage i forskellige arrangementer - f.eks.: foredrag, film, ekskursioner, hobbyudstillinger, opdrætterbesøg, information om racerne eller "bare" kattesnak.

Studiekredsenes aktiviteter og programmer kan man orientere sig om på JYRAKs hjemmeside.

Studiekredse findes følgende steder: Aalborg, Randers, Horsens, Herning og Fyn.

JYRAKs udstillinger
JYRAK arrangerer hvert år mindst 5 internationale katteudstillinger.

Udstillingerne er fordelt rundt i Jylland og på Fyn. De fleste udstillinger strækker sig over to dage, hvor alle racer kan udstilles både lørdag og søndag (2 certifikatudstillinger), desuden en enkelt dag på Landsskuet i Herning.

Normalt er der 500 – 600 katte på disse udstillinger, og udstillere og dommere kommer fra hele Europa.

JYRAKs udstillinger er velkendte i hele Europa som værende en god og spændende oplevelse, hvor man udover at få sine katte bedømt, får skabt nye venskaber og kontakter, som er befordrende for det videre avls- og udstillingsarbejde. JYRAK afholder mange Breed BIS, typisk om lørdagen.

JYRAKs hjemmeside
På hjemmesiden vil der løbende blive opdateret så man altid får relevante informationer.

En aktuel killingeliste er altid tilgængelig, informationer om kommende udstillinger og resultater fra afholdte, aktuelle regler og blanketter, racebeskrivelser, referater og dagsordner fra bestyrelsesmøder m.m. er tilgængelige for medlemmer.

Desuden er det vigtigt for JYRAK at kunne servicere sine medlemmer hurtigt og "smertefrit".

Derfor er der på JYRAKs hjemmeside en række faciliteter som giver medlemmerne mulighed for at betjene sig selv.
Via hjemmesiden er det muligt:
  • at melde sig ind i JYRAK
  • tilmelde katte til udstillinger i Danmark
  • indsende parringsanmeldelse og stamtavlerekvisitioner
  • foretage betaling med kort


Kontakt
JYRAK kan kontaktes via e-mail på adressen info@jyrak.dk eller direkte til formanden for JYRAK på fomand@jyrak.dk.

Desuden findes informationer om den aktuelle bestyrelse på JYRAKS bestyrelse eller i KatteMagasinet.