Landsskuet 2022

Velkommen til årets hyggeligste og mest specielle udstilling!
Her er lidt praktisk information - du opfordres til at læse det godt igennem, så du kan få en god dag i Herning :)

Adgangsarmbånd
Man kan maksimalt få ét armbånd pr. tilmeldt kat. Hvis man har flere katte med end mennesker, så skriv til show@jyrak.dk og fortæl os, hvor mange I faktisk skal bruge. Vi vil rigtig gerne bevare Landsskuets tillid til os, så der er ingen grund til at få flere armbånd end nødvendigt. Vi står klar med armbåndene ved port 20 fra kl. 7.00-8.30, hvor man skal køre ind og parkere.
Hvis man skal bruge flere armbånd, end man har katte til, skal man selv købe dem på https://landsskuet.dk/gaester/billetter/

Parkering foregår lige inden for port 20, hvor der på kortet står PARKERING FOR MASKINUDSTILLERE. Man kan IKKE køre helt hen til stalden!

Der er dyrlægekontrol i Stald 19 fra kl. 7.00.

 

Hvordan får man en god dag på Landsskuet?
Træk i fornuftigt fodtøj! Det er en stor plads; der er lidt vej at gå fra p-plads til Stald 19 - og der er betongulv i stalden = hårdt for fødder og ben en hel dag i smarte danskesko. Gem dem til en anden gang :)
Check vejrudsigten og træk i tøj der passer!
Der kommer MANGE mennesker ind og kigger i løbet af dagen - rigtigt mange. Cyker, klapvogne og hunde i snor - det halve Jylland kommer igennem vores stald med katte i løbet af de 3 dage, for de skal selvfølgelig se de smukkeste dyr på hele pladsen :) Tag det som det kommer - de er der for at se beundrende på din kat :) Hvis du synes der er behov for det, så sæt en sele på din kat. Stalden er åben i begge ender! Der er endnu aldrig smuttet en kat - lad ikke iår blive den første gang. Kattene tager som regel vores naboskab med køerne med fuldstændigt ophøjet ro, hvis bare deres ejer gør.

Mad og drikke: Man kan selv medbringe, eller der er en sand vrimmel af forskellige madboder rundt omkring på pladsen - masser af udvalg. Landsskuet har sin egen hjemmeside, hvor man kan se et oversigtskort: LANDSSKUETS INFO

Vi glæder os til at se jer og ønsker god fornøjelse på årets Landsskue :)